UBVA-SYMPOSIUM 2022. IPR-BESKYTTELSE AF ARKITEKTUR OG DESIGN

Arkitektur og design er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det handler først og fremmest om ophavsret, designret og markedsføringsret. Reglerne skal sørge for, at arkitekter og designere får betaling for deres arbejde. Det skulle igen gerne sørge for, at der bliver skabt mere arkitektur og design til gavn for os alle sammen.

Spørgsmålet er, hvor godt systemet virker. Bl.a. kan det være enormt dyrt at føre en retssag. Sagsbehandlingstiden er somme tider mange år. Og der er mange arkitekter og designere, der oplever de erstatninger, de får i krænkelsessager, som helt urealistisk små.

Dele af erhvervslivet, derimod, mener, at man somme tider beskytter for meget. De henviser bl.a. til, at det ikke kan være rigtigt, at der skal være enerettigheder til dagligdags ”generiske” produkter. Dem kunne alle jo have lavet …

• Er reglerne om, hvad vi beskytter som arki­­tektur og design, skruet ordentligt sammen?
• Kan det være rigtigt, at det skal tage mange år at føre en retssag på området?
• Er sanktionerne over for rettighedskrænkelser rimelige?
• Skal vi ikke bare have højere straffe for rettighedskrænkelser?
• Og hvem får UBVA-prisen 2022? Kommer der overhovedet nogen pris i år?

Deltagerene fik svar på det, og meget mere, på UBVA-symposiet IPR-beskyttelse af arkitektur og design – gør vi det godt nok?, den 3. november 2022.

Du kan se symposiet som web-tv her på siden.